Endelig er dagen kommet, barnet er født, og I er inviteret med til barnedåb. Der er kun to spørgsmål, man skal have svar på, hvad skal barnet hedde, og hvad skal man give i dåbsgave. Svaret på første spørgsmål kommer i kirken, men man skal selv finde ud af en gave. Og selvom der skulle være en ønskeliste, så vil man gerne give noget unikt, som måske ikke nødvendigvis står på listen. Her kommer derfor fire bud på, hvad man eventuelt vil kunne give i gave til de to nybagte forældre.

En chance for at møde barnet over flere dage

Er I i familie med barnet eller meget nære venner, så prøv at kigge efter muligheder for sommerhusudlejning rundt om i landet. Der er mange skarpe priser at finde, hvor der både er plads til jer og til modtagerne af gaven. Dette er en oplagt mulighed for at få kvalitetstid med barnet, samtidig med I har forældrene lige i nærheden. At de har jer med, er sikkert også dejligt for dem, idet det giver plads til, at de også kan få et afbræk fra tid til anden.

Dåbsflaget – gaven med et personligt præg

En anden mulighed, I har, er at give et dåbsflag. Det er noget barnet vil kunne få glæde af på sigt og tage frem hvert år til fødselsdage. Det personlige præg kan du tilføje ved at få indgraveret personlige detaljer på foden af flaget. Det kan blandt andet være dåbsnavn, fødselsdag, dåbsdag og flere andre detaljer. Det kan godt være, at der går en del år, inden de selv får glæde af det, men på sigt vil det være en fantastisk gave, som de vil have med sig gennem hele deres liv.

Sangbog – en sang til hver nat

I kan også vælge at gå en anden vej og købe en sangbog. Dette er en gave, som forældrene vil kunne bruge, når de skal putte barnet, hver aften når de skal i seng. Der findes en masse sangbøger, der indeholder sange, som kan bruges til at synge børn i søvn. I den første tid vil forældrene vælge sangene, men som barnet bliver ældre, vil det være muligt for dem at bladre i bogen og vælge deres yndlingssang selv.

En babygynge til haven

En fjerde mulighed er, at I køber en babygynge til haven. Det plejer altid at være et hit for børn at komme op på en gynge, når de er på legepladser, så hvorfor ikke tage den glæde med hjem i haven. Hvis familien allerede har et træ i haven, som gyngen kan hænge i, er det en oplagt gave. Her er der mulighed for mange timers sjov for både barn og forældre.